søndag den 15. januar 2012

Heibergs bedste chokoladekage


Man kan sikkert godt dø af for meget chokolade - men så skal man altså også spise uhyrlige mængder. Og det er chokolade man får mest af - for sukker og mel er der ikke i noget af i denne kage!

Dette er endnu en variation af "death by chocolate" kagen eller "chocolate nemesis" kagen, som så vidt jeg så dagens lys i den vidunderlige River Café Cookbook og derefter blev videreudviklet i det uendelige.

Jeg har godt nok ikke selv afprøvet opskriften fra the River Café Cookbook, men denne version fra Morten Heiberg har jeg dog prøvet. Selv for en chokoholiker som mig kan denne opskrift blive så tæt og mørk at jeg foretrækker at tilsætte 100g sukker. Så bliver kagen til gengæld også sublim. Opskriften du får her er den originale. Sukker kan tilsættes og skal da bare piskes med æggene.

Morten Herbergs bedste chokoladekage

350g mørk chokolade 66-70 %        
175g smør

6 æg
1 knivspids salt
1. Beklæd en sandkageform med bagepapir og tænd ovnen på 220 grader.
2. Smelt smør, salt og chokolade over vandbad og stil til side.
3. Pisk æg (og evt. sukker) over vandbad til massen bliver en smule tyk
4. Rør æggemassen i chokoladen lidt efter lidt, kom det i sandkageformen og dæk med stanniol.
5. Fyld kogende vand i et fad og sæt formen i (vandet skal helst nå næsten op til formens kant).
6. Bag kagen i 10-11 min, fjern stanniolen og bag i yderligere 10-11 min. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...