mandag den 12. november 2012

Kvædemarmelade

Kvædemarmelade

Af en eller anden grund har kvæder fået oparbejdet sig et mytisk ry. Måske hænger det sammen med at de er svære at få fat i (det er nu ikke er så svært endda). Det kan også være fordi de efter sigende kan parfumere en hel stue med deres duft. Og fordi de skulle smage meget aromatisk og dermed raffineret.

Og endelig kan det være fordi nogen vil vide at kvæden var den (i Bibelen ellers unavngivne) frugt, som Eva og Adam spiste af i Edens have.

Der findes forskellige slags kvæder, fx æble- og pærekvæder, som var ret almindelige i danske haver for en del år tilbage, men som der ikke er mange tilbage af længere. Æblekvæderne er runde i formen, mens dem jeg fik fat i er pærekvæder, som er lidt mere aflange i faconen.

Jeg har aldrig før lavet mad med kvæder, men da jeg så dem til fals hos grønthandleren købte jeg 3 stk. for at se om jeg kunne få noget lækkert ud af dem.

Kvæder til kvædemarmelade

Kvæderne, som vist oprindeligt, stammer fra Kaukasus, har sæson om efteråret, dvs. nu og traditionelt bruges de til te, gele/syltetøj, kvædebrød eller i sammenkogte retter i det salte køkken. Som fx i en tagine.

Umodne er kvæderne grønne, lidt som Granny Smith, men bliver gule når de er modne.
Da de ikke alle var lige modne lod jeg dem stå nogle dage på spisebordet (for også lige at afprøve teorien om de kunne parfumere hele rummet – hvilket de i nogen grad kunne). I modsætning til hvad jeg ellers har fundet frem på nettet kunne disse kvæder sagtens spises rå. Teksturen er lidt ”sjov”, men smagen var fin og syrlig-sød æble/pæregtig.

Kvæder kan være hårde og lidt træede og det er derfor vigtigt at halvere dem forsigtigt med en skarp kniv og derefter fjerne den runde kerne, fx med en udstikker. Nævnte jeg forsigtigt? Jeg har hørt om flere, der har været tæt på at komme galt af sted under halveringen. Så sig ikke jeg ikke advarede dig!

Derefter skal du skære dem godt til, dvs. skære den inderste træede del, tættest på kernen væk. Herefter kan du skære dem i tern eller hvad der passer til det du skal bruge kvæderne til.

 

Jeg ved ikke om man kan bruge skrællen, men jeg har læst at det ikke skulle være et problem ovre hos piskeriset. Jeg skrællede mine – de var ikke økologiske og jeg ved ikke om man sprøjter kvæder.

Da kvæder indeholder meget pektin, som er det stof der får marmelade til at tykne, er syltetøj en oplagt endestation for kvæden. Men man kan også tilsætte lidt kvæde til frugt der ikke har så meget naturligt pektin i sig, som fx æbler, for at få det til at tykne – uden brug af husblas eller lign.


Kvæder skal koges i lang tid (1-2 timer) for at blive møre (så du kan blende dem til syltetøj) og får desuden en rigtig flot rød farve. Udfordringen med de store mængder pektin, der er i frugten, er at marmeladen nemt bliver meget stiv. Du kan derfor tilsætte ekstra vand efter endt kogning.

Og hvordan smager kvæderne så? Efter kogning synes jeg smagen er hen ad en meget raffineret og parfumeret hyben-æble ting. Men jeg er sikker på at andre vil være uenige.

Hvorom alting er, smager kvædemarmelade virkeligt lækkert og selv om jeg ikke rigtig er det store morgenmadsmenneske, er et stykke ristet brød med kvædemarmelade virkeligt en velsmagende måde at indtage dagens første måltid på.

 
Ristet brød og kvædemarmelade

Kvædemarmelade (ca. 2 glas)

3 kvæder (ca. 1, 2 kg)      
3 dl  vand
 
400g rørsukker
Evt. lidt vanilje
1. Skræl evt. kvæderne og skær blomst og stilk af i top og bund. Skær i stykker eller tern,
2. Kog kvæderne ved svag varme med vand, sukker og vanilje (hvis du bruger det).
3. Efter 1½-2 timer er kvæderne blevet røde og konsistensen tyk. Tilfør evt. mere vand undervejs, da kvædemarmelade nemt kan blive for stiv.
4. Blend marmeladen med en stavblender til den konsistens du kan lide. Jeg foretrækker min lidt "grov" dvs. sådan at der stadig er kvædestykker i marmeladen.
5. Kom på glas, lad marmeladen køle af og sæt hele herligheden i køleskabet.

7 kommentarer:

  1. Skal man koge med låg på, og/eller skal man røre meget rundt i det?
    Det kan man tænke, når man koger med sukker..;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Johnnie
      Jeg rørte lidt i det fra tid til anden og lod det blot simre uden låg og det gav ingen problemer. Du kan evt. tilsætte lidt vand eller citronsaft, hvis for meget af væden fordamper.

      Slet
  2. Din opskrift og billeder virker meget tiltalende. Der er nogle opskrifter på nettet, hvor der bruges helt op til 1000 g/kg frugt. Hvad er forskel - naturligvis smagsmæssigt - men påvirker mængden holdbarheden.
    Hvor længe holder marmeladen, uåbnet, på køl, hvis man ellers kan holde nallerne væk.
    På forhånd tak
    Jerzy

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jerzy, jeg ved ikke hvor lang holdbarhed, der er da jeg aldrig har ladet dåsen stå uåbnet hen for at teste. Jeg bruger henkogning for at øge holdbarheden (se her http://smagpaverden.blogspot.dk/2013/08/nekatarinmarmelade.html )

      Jeg vil tro at sukkeret også konserverer, hvis det er det du mener, men jeg ved ikke hvor længe det i givet fald kan forlænge levetiden. Håber det besvarer dit spørgsmål.

      Slet
    2. Jeg har nok udtrykt mig forket; jeg mente efter påfyldning af glasset og henstilling fx i køleskabet, dvs. inden man begynder at bruge marmeladen.
      Jo, jeg vil nok prøve henkogning. Tak for dit svar
      Jerzy

      Slet
  3. Hej igen Jerzy, jeg ved faktisk ikke hvor længe den kan holde den kan holde sig uåbnet. Hvis du henkoger den kan den holde sig i forholdsvis lang tid - i hvert fald efter den er åbnet, så det går jeg ud fra den også kan uåbnet.

    SvarSlet
  4. hej
    Jeg har nu lavet den. Koden i din gode beskrivelse er farven 'rød'- det lærte mig hvor længe det skulle koge. Jeg kom nok for lidt vand ved i sidste omgang. Jeg tror, der skal tilføjes citronsaft til opskriften. Jeg forstår heller ikke hvorfor sukkeret skal med i fra starten. mvh

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...